”Derovre bor ham jeg mødte lige før,” Jammal peger på en opgang, der ligner den han selv bor i. ”Der bor en af mine venner og til højre bor en anden.” 

 Størstedelen af Jammals netværk kommer fra de samme gulorange murstensblokke som ham selv. Stierne, der snor sig om blokkene er indrammet af små parktræer og grønne plæner. Man kan ane et skovbryn og vandet ligger ikke langt derfra. 

 Her i Gersagerparken har Jammal El-Masri taget sine første skridt og talt sine første ord. Han trækker opgangsdøren op med et lille, men kraftigt, ryk mod venstre. Døren er egentlig låst, men man kan undvære nøglen, hvis man kender tricket. Et gult lys og en terrazzobelagt trappe fører ham op til sit barndomshjem. Jammals mor møder ham i entreen. De når kun at udveksle få ord på arabisk, inden han lægger sig i stuens grå-betrukket sofa, tænder en rød Prince og ånder dagens indtryk ud. Der går ikke længe, før hans mor kommer med en bakke med te, askebæger, hjemmelavede småkager og frugt.

Trygheden er midlertidig

”Jeg vil gerne kunne stemme, tage et lån i banken og blive en rigtig del af samfundet.” 

 Jammal kender ikke andet end Danmark. Han blev født på Rigshospitalet og har levet under sin mors permanente opholdstilladelse lige indtil sin 18 års fødselsdag. Jammal er dansk, men hans papirer fortæller en anden historie. Et valg han tog efter sin 9. klasses eksamen har gravet grøften mellem ham og det danske statsborgerskab dybere, end det i forvejen var. 

 For Jammal har det altid været vigtigt at være ekstra påpasselig i sit møde med samfundet. Selv en fartbøde kan få konsekvenser for statsborgerskabsansøgningen. I folkeskolen har han selv skulle være opmærksom på at få søgt visum for at komme med på studieturene, hvor de øvrige klassekammerater uden bekymringer kunne sætte kryds i deltagerfeltet. 

 Efter 10 år i dansk folkeskole holder Jammal sabbatår, hvilket han ikke tror kan have andre konsekvenser, end at tingene bliver rykket et år frem. Men da han som 18-årig ikke længere er dækket af sin mors opholdstilladelse, kan han hverken få permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, som følge af det sabbatår han tog efter folkeskolen. Han skulle have haft en ikke afbrudt skolegang eller været i arbejde for at få det. Han får af den grund udstedt en midlertidig opholdstilladelse, som skal fornyes hvert fjerde år. Nu, som 21-årig, læser Jammal til VVS’er. Studiet går sin gang, men fremmedgørelsen og usikkerheden for fremtiden følger ham i hverdagen.

Alle rundt om ham har dansk pas eller permanent opholdstilladelse. Derfor var han ikke opmærksom på det ansvar, der hvilede på ham for at få det til sig selv. Nu ved han hvordan det fungerer, men må vente flere år på at kunne søge permanent opholdstilladelse. 

 Hos Institut for Menneskerettigheder på Københavns Universitet har de et bud på, hvorfor så mange danskfødte statsløse børn og unge ikke har dansk statsborgerskab. De mener, at det skyldes, at de unge og deres forældre ikke har kendskab til deres konventionsmæssige krav og rettigheder.

 
VVS-uddannelsen udgør fremtiden

Klokken nærmer sig 15:00 på Roskilde Tekniske Skole, og udsigten til friheden har fået selv læreren til at opgive at få taleemnerne til at dreje sig om klassens sidste gruppeopgave inden sommerens eksamen. De studerende på VVS-uddannelsen møder typisk 7:30 og slutter dagen kl 15:00. Et par spørgsmål om opgavens omfang når at blive besvaret, inden tastaturlyde bliver udskiftet med ruskende rygsække og skiftevise »tak for i dag«. 

 På vejen3 ude foran skolen mødes de fleste af eleverne igen. De venter alle på bussen til Roskilde Station. Fra Roskilde er det bus 600S, der får Jammal til Gersagerparken. Det tager en lille time. Han er i vante rammer i bussen og får hurtigt sat sig til rette på et tomandsæde. Bus 600S er et pusterum. En time hvor ingen forventer, at man foretager sig det store. Roskilde by i regnvejr passerer forbi busruden, derefter er det videre til små landsbyer og udsigt til skriggule græsmarker. Jammal døser hen, men søvnen bliver immer afbrudt af en endeløs snapchat-korrespondance med hans venner. Snart stopper bussen, kun 100 meter fra Jammals opgang. 

 
Med integrationen som offer
Traditionelt set har unge efterkommere kunne opnå dansk statsborgerskab gennem en erklæringsordning. Hvis de er blevet i Danmark, til de er voksne, har de altså været anset som danske. Lovgivningen er dog ændret i 2004 og kravene bliver til stadighed strammere.

 Udlændingestyrelsen, der før lå på Blegdamsvej i København, ligger nu i Næstved. Her skal Jammal blandt andet tage hen i forbindelse med at få taget biometri. Hvis han får opholdstilladelse, får han udstedt et opholdskort udstyret med en chip, der kan identificere Jammal med fingeraftryk og ansigtsfoto. Han ved det er en lang proces, der kræver tid, kræfter og overskud, når han om et år skal fornye sin midlertidige opholdstilladelse. For at forlænge opholdstilladelsen koster det 1600 kr. i ansøgningsgebyr. Når han får mulighed for at søge statsborgerskab, er prisen 6300 kr. 

 “Man føler sig totalt dum, især når man jo er født her.”

Det er ventetiden, der er det hårdeste i processen, fortæller Jammal. Der er ventetid på op til 10 måneder og med det følger en stor usikkerhed og angst:
”Så går du rundt i ti måneder og tænker, hvad hvis de ikke forlænger den?”

 Jammal ved, at han ikke ville få permanent opholdstilladelse, hvis han søgte. Det kræver, at han har arbejdet 30 timer om ugen i 3,5 år ud af de seneste 4. Uddannelse tæller ikke med som arbejde. Derfor må Jammal nu søge om fornyet midlertidigt ophold og vente på, at han er færdiguddannet og har 3,5 år på jobmarkedet bag sig. Fremtidsdrømmene virker, for Jammal, længere væk end ønsket. Drømme om at føle sig helt dansk med samme rettigheder som dem omkring ham. Drømme om at skabe sit eget voksne liv i Danmark.

 
Institut for Menneskerettigheder beskriver i rapporten ‘Fremmed i eget land’ fra februar 2021 konsekvenserne ved statsborgerskabslovgivningen for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark. Det fremgår af undersøgelsen, at alle deltagende oplever en fremmedgørelse, der svækker deres tilhørsforhold og dermed går ud over integrationen. Derudover er det beskrevet, hvordan ansøgningen rummer en række praktiske udfordringer for de unge uden statsborgerskab. 

De gule lamper og terrazzotrappen fører atter Jammal hjem. Hans mor står i døråbningen klar med eftermiddagsmad og en lille snak. Der går ikke længe før Jammal er på vej ud igen. Han mødes med en ven for at nyde sommerens første solstråler inden dagen slutter og bus 600S igen skal agere pauseknap.