Hvad Luton Lærte mig om fodbold

Luton Town FC har været underdogs gennem meget af deres historie. Bedst kendt for deres lille nedslidte stadion med indgang gennem nærliggende rækkehuse. Siden klubbens grundlæggelse i 1885 har Luton udstået meget; de har kæmpet i bunden af fjerde division, været konkursen nær, blevet idømt (uretfærdigt, ifølge deres fans) barske mængder strafpoints, men alligevel knoklet sig vej op gennem pyramiden af engelsk ligafodbold for nu at spise kirsebær med de store i den mest anerkendte fodboldliga i verden, Premier League.

 I vinteren tog jeg til London for at følge Luton Town FC (Luton i daglig tale) og deres fans gennem tre opgør i Premier League, både inden og uden for stadion. Jeg ville undersøge, om der stadig findes gammeldags engelsk fan-kultur i den øverste engelske fodboldrække, eller om den endeligt er blevet ædt op af sheiker, betting-firmaer og udenlandske fans. Med 500 millioner fjernsyns-seere, milliarder i omsætning, og gigantiske investerings-interesser fra hele verden kunne det virke usandsynligt, at Premier League stadig kunne danne ramme omkring en klub af den traditionelle fodboldskuffe. Og dog havde Luton ry for at være netop den slags.

Previous
Previous

Radikale Venstre, europaparlamentsvalg 2024

Next
Next

En sommer stod Maria med en positiv graviditetstest i hånden. Og et problem